Efterårssalat med græskar og æble

Hovedret
Serveringer: 4
Efterårssalaten kan spises som et helt måltid, da bønnerne i salaten gør den mættende og fuld af proteiner. Salaten kan også nydes som tilbehør til fx kylling eller fisk.

Ingredienser

½ hokkaido græskar (ca. 500 g)
3 spsk Urtekram ekstra jomfru olivenolie
2 tsk havsalt
1 tsk Urtekram spidskommen
½ tsk Urtekram cayennepeber
100 g grønkål
1 dåse Urtekram butter beans
1 rødt æble i skiver
1/2 dl Urtekram tørrede tranebær
75 g feta i mindre stykker
25 g hakkede salte Urtekram mandler

Dressing

2 spsk Urtekram ekstra jomfru olivenolie
1 spsk Urtekram æblecidereddike
1 spsk Urtekram agavesirup
½ tsk havsalt

Fremgangsmåde

Skær græskarret i mundrette stykker (lad skrællen sidde på).
Rør olie, salt, spidskommen og cayennepeber sammen i en skål og vend græskarstykkerne heri.
Fordel græskarstykker på en plade med bagepapir og bag dem i 20-25 min. ved 225 grader.
Rør olie, eddike, sirup og salt sammen til en dressing.
Riv bladene af grønkålsstokken, hak dem groft og læg dem på et stort serveringsfad.
Hæld dressingen over. Kram kålen godt med dressingen til kålen bliver blød og falder lidt sammen.
Fordel de bagte græskarstykker, butter beans, æbler, tranebær, feta og mandler på salaten og server.

Tip

Bag græskarstykkerne i airfryer ved 200 grader i 15-20 min.

Lignende opskrifter