Super sprøde delepizzaer

Hovedret
Serveringer: 2

Ingredienser

25 g gær
2½ dl vand
3 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
250 g sigtet speltmel
250 g durummel
1 dl majsgryn til udrulning af pizzabundene 

Fyld

1 glas pizzasauce
12 cherrytomater
100 g soltørrede tomater
1 gul peber, i strimler
125 g bøffel mozzarella
100 g revet mozzarella
½ glas oliventapenade
Frisk rosmarin

Fremgangsmåde

Kom gær, vand, olivenolie og salt op i en skål og rør indtil gæren er opløst.
Sigt spelt- og durummel ned i skålen og rør samtidig.
Ælt gerne dejen igennem i 5-8 minutter indtil den er smidig og slipper skålen.
Lad dejen hæve under et klæde i 30 minutter.
Kom en lille smule mel på bordet.
Del din dej i to lige store kugler.
Rul dejen flad med en kagerulle, og strø nu majsgryn henover den flade pizzabund.
Rul endnu engang henover dejen, så du presser majsgrynene ned i dejen.
Dette gentages også på den anden side af pizzabunden.
Bag pizzabundene uden fyld i ca. 3-5 minutter på en rist ved 210 grader.
Tag pizzabundene ud og start med pizzasaucen og derefter de resterende ingredienser.
Bag pizzaerne på risten ved 200 grader i 7-10 minutter eller indtil osten er smeltet og gylden.

Lignende opskrifter