Kokosbar

Søde Sager
Serveringer: 20

Ingredienser

100 g kokosolie
50 g rørsukker
50 g kokossukker
4 spsk. agavesirup
190 g havregryn
50 g kokosmel
50 g mandelmel
100 g groft hakkede nødder, vælg selv dine favoritnødder
1 knivspids salt

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 175 grader. Beklæd en 20*20 cm bageform med bagepapir.
Smelt olie, rør- og kokossukker og sirup i en gryde.
Det må ikke blive for varmt, men skal blot smelte.
Kom de øvrige ingredienser ned i gryden til sukkerolien.
Vend det godt sammen, og kom massen ned i bageformen.
Pres massen sammen – dette gøres nemmest ved at lægge et stykke bagepapir ovenpå og presse med flade hænder.
Kom kokos-nøddemassen i ovnen og bag den i 20-25 min., til den er gylden.
Lad den køle helt af på en bagerist.
Skær eller bræk pladen i ønskede størrelser.
Vælger du at skære den ud i ensartede stykker, så brug en god brødkniv til at skære med.

Lignende opskrifter